Måske bør du tjekke dine Lotto-kuponer en ekstra gang. Lige over seks millioner kroner ligger nemlig lige nu og venter på deres ejermænd - eller nærmere Lotto-vindere.
De to millioner blev vundet i Lottos ekstratrækning Millionærchancen i lørdags.
Den første, heldige vinder har spillet Lotto via en kupon med fem rækker købt i SuperBrugsen i Hedensted. Der er ingen yderligere gevinst på kuponen, så den samlede præmie er på præcis 1.000.000 kroner.
Den anden, heldige vinder har spillet Lotto via en kupon købt i SuperBrugsen i Broager. Denne vinder har spillet 10 rækker, men heller ikke her er der andre gevinster på kuponen, så præmien er den samme: 1.000.000 kroner.
Mens der ikke var nogen, der vandt den store gevinst i Lotto, så var der én, der fik jackpot ved trækningen i Eurojackpot fredag aften.
Førstepræmien på en god halv milliard blev vundet af en ultraheldig tysker, men der var skam også gevinst i Danmark. Her havde en heldig person købt sin kupon på Q8 på Tjelevej i Herning. Kuponen udløste en andenpræmie på intet mindre end 4.100.144 kroner.
Danske Spil oplyser, at ingen af de tre vindere har henvendt sig.