I maj sidste år kom det frem, at Kasper Hjulmand var blevet skilt fra sin kone Vibeke. Nu har den 52-årige tidligere træner for herrelandsholdet i fodbold fundet kærligheden igen, fremgår det af podcasten ”Det vi taler om”.
Den udkårne hedder Maliina Abelsen, der ifølge sin egen profil er født i den grønlandske hovedstad, Nuuk, hvor hun også bor. Her driver hun konsulentvirksomheden Pikiala, og arbejder også som coach og yogainstruktør.
På sin åbne Facebook-profil har hun delt flere billeder af sig selv sammen med Kasper Hjulmand – taget under eksotiske forhold i New Zealand i starten af december.
De to har kærlighende til den meget ombejlede ø til fælles. Hun er født her, og Hjulmand boede her som ung, da hans forældre arbejde her. Og så var det under en vandretur på netop Grønland, at Kasper Hjulmand traf beslutningen om at stoppe som landstræner.
Kasper Hjulmand var landstræner fra 2020. Han trak sig fra posten efter EM sidste sommer.