Hvilken sang synger allerflest mennesker med på i deres bad om morgenen? Med stor sandsynlighed er det Queens klassiker 'We Are The Champions'.
Det skriver det britiske musikblad NME.
Ny forskning fra Goldsmiths University viser nemlig, at sangen er den mest pågående over for lytteren.
Forskerne spillede en lang række numre for tusinder af forsøgspersoner. Samtidig iagttog man reaktionsmønsteret.
Forskerne nåede frem til, at de bedste sange at synge med på indeholdt fire elementer, hvoraf nogle nok vil komme som en overraskelse. Lange og tekniske melodistykker er vigtige sammen med flere skift i tonelejet midt i omkvædet.
Derudover virker det, når sangeren er en mand, og en mand som synger i et højt toneleje.
Alle disse elementer passer med 'We Are the Champions', som var den sang, tæt efterfulgt af 'YMCA' af The Village People, 'Fat Lip' af bandet SUM 41 og Europes 80'er-hit 'The Final Countdown', som fik allerflest til at synge højt med.
Kilde: NME