- ... Dør du så?

Det er ofte det første spørgsmål, børn stiller, når de får at vide, at mor eller far er syg af kræft.

Og bagefter - når forældrene har svaret "det håber vi ikke" og forklaret, hvad der skal ske - løber mange børn ud for at lege, som de plejer, mens den svære besked rumsterer i baghovedet.

Men der er flere tegn som forældre, onkler, tanter, lærere og fodboldtrænere kan holde øje med - tegn, der indikerer, at barnet har brug for hjælp til at tackle den angst, der opstår, når en forælder bliver kræftsyg.

- Hvis børn spekulerer meget på sygdommen, begynder de måske at pjække fra skole, isolere sig derhjemme og klynge sig til den syge forælder, fordi de er bange for at miste, siger Louise Svendsen, børnepsykolog med speciale i krisepsykologi.

Læs også:

Kommunen stoppede kræftramte Janes sygedagpenge: Du kan godt arbejde

- Andre tegn kan være, at barnet bliver mere aggressivt og har svært ved at koncentrere sig i skolen, bliver grådlabilt, ikke kan tage stilling til ting, eller ikke har lyst til det, de plejer. Det er tegn på mistrivsel, siger Louise Svendsen.

Teenagere bliver almindeligvis mere rystede over beskeden end mindre børn, fordi de i højere grad forstår konsekvensen af kræft. De reagerer ofte ved at vende bekymringen indad, siger Preben Engelbrekt, direktør i foreningen Børn, Unge og Sorg.

- Teenagere er ofte bange for at blive så kede af det, at det aldrig holder op igen og vender bekymringerne indad. De kan få svært ved at sove og koncentrere sig, siger han.

Børn, Unge og Sorg anslår, at cirka 82.000 unge i løbet af et år oplever, at en eller begge forældre er alvorligt syg. Men ifølge Preben Engelbrekt er det ikke givet, at forældre taler med deres børn om sygdommen.

- I bedste fald taler man om behandlingen, og hvad der skal ske, men meget lidt om, hvordan man har det. Og derfor taler børnene heller ikke om, hvordan de har det, siger Preben Engelbrekt.

Læs også:

Pædagog alene med 35 børn: Nu truer borgmester med at fyre hendes syge kolleger

Men det er meget vigtigt at tale om sygdommen på en rolig og afdramatiserende måde. Især fordi børn ofte skaber deres egne forestillinger om, hvordan de bedst hjælper deres forældre, siger børnepsykolog Louise Svendsen.

- Hvis barnet viser tegn på mistrivsel, skal man tale om det og finde ud af hvilket rationale, der ligger bag barnets måde at reagere på. De fleste børn kender tanken "så længe jeg ikke træder på stregerne på fortovet, går det nok", og på samme måde kan barnet have misforståede idéer om forælderens sygdom, siger Louise Svendsen.

Fakta: Kræft i tal

- Ved udgangen af 2013 levede 256.071 danskere med en kræftsygdom

- Omkring 85.000 børn og unge har en mor med brystkræft, anslår Dansk Brystkræft Organisation

- De fem mest hyppige kræftformer i Danmark er brystkræft, lungekræft, prostatakræft, tyktarmskræft og modermærkekræft

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Dansk Brystkræft Organisation

Læs også:

Lola uenig med kollega: Ikke i orden at holde ferie uden sine børn!