I september 2017 dukkede de første invitationer til at medvirke i befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS op i tusindvis af 15-89-årige danskeres digitale postkasse. Dataindsamlingen blev afsluttet i august 2018, og mere end 62.000 danskere har haft lyst til at være med.
Avisen.dk har bladret lidt i den og kommer her med et par nøgletal om vores sexvaner.
* De fleste har deres sexdebut med det andet køn (som defineret ved vaginalt samleje, oralsex, analsex eller håndjob) som 16-årige. Flere kvinder end mænd har haft debut som 15-årige. 1 % havde debut som 12-årige. I øvrigt samme procent som debuten som 23-årig.
* Hvor mange sexpartnere har du haft (af det andet køn): De fleste svar ligger på omkring 5-9 partnere (25%). 19 % siger 10-19 partnere. Over 100 partnere har kun 2 % af mændene haft, mens kvinderne repræsenterede 0,8 % her. I den anden ende svarede 13 % af kvinderne, at de kun havde haft en partner, men tallet for mændene var 11 %.
* Betaling for sex: På spørgsmålet, har du nogensinde betalt (penge, gaver etc.) for at have sex med en kvinde/mand, lød svaret "Nej" hos 99,8 % af kvinderne, mens tallet kun var 78 % hos mændene.
* Porno fylder meget, hos (ikke overraskende) mændene. Her svarede eksempelvis 19 %, at de så porno 2-3 gange om ugen, mens tallet for kvinder var 3 %. 3 % af mændene ser porno 2 eller flere gange om dagen, mens tallet her kun var 0,3% for kvinder.
Porno på internet/tv er mest populært blandt mænd. Scanpix
* Vi er ikke specielt utro. "Har du nogensinde været din ægtefælle/partner/kæreste utro?" Her svarede hele 86 % af kvinderne nej, mens tallet for mænd lå på 77 %. Ved spørgsmålet på 5 eller flere gange svarede 6 % mænd ja og 2 % kvinder nej.
* Oralsex er meget almindeligt. 89 % af alle adspurgte svarer bekræftende til, at de har givet oralsex. Fordelingen her er 91 % mænd og 87 % kvinder.
Du kan læse hele rapporten her:
https://www.projektsexus.dk/seneste-nyt/2019/rapporten-sex-i-danmark