35 procent af danskerne arbejder frivilligt i sportsklubber, grundejerforeninger og lignende. I mange år har provinsen udgjort den største andel af de 35 procent, men sådan er det ikke længere, skriver dr.dk.
En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Aalborg Universitet viser, at det nu er københavnerne, der arbejder mest frivilligt.
"Vi er overraskede over resultatet, og den mest nærliggende forklaring er, at hovedstaden virker som en magnet på de mest ressourcestærke dele af befolkning," siger Lars Skov Henriksen, professor på Aalborg Universitet, til DR Nyheder.
Undersøgelsen bygger på telefoninterview med 2.809 respondenter i alderen 16-85 år.
Kilde: dr.dk