Det er 18 år siden, man sidst kunne høre den berømte jingle i "Lykkehjulet" tone ud i stuerne, da Lars Harlow og Maria Hirse lukkede og slukkede tv-quizzen, som havde kørt nonstop siden TV2 så dagens lys i 1988.
Nu genopliver TV2 programmet med Mikkel Kryger som vært, og han få selskab i studiet af Kanya Natasja Rørbech, 43-årig mor til to børn på 11 og 7 år. Udover det har hun en en magistergrad i film- og medievidenskab.
Kanya er et usædvanligt navn, og til Realityportalen forklarer hun, hvordan hun kom til at hedde det.
– Kanya er oldindisk. Det er faktisk sanskrit og betyder pige, datter og jomfru. Mine forældre gik meget op i, at tingene skulle have en betydning udover blot at være et navn. Det var ikke så let at få lov at hedde Kanya. Der var ikke andre, der hed det dengang. Det er der nu. De kunne få lov at kalde mig Kanya, hvis jeg også fik et andet navn, der var kendt i forvejen. Derfor hedder jeg også Natasja. siger Kanya til Realityportalen.
I de fem jubilæumsprogrammer, som blev sendt i efteråret, var det Stephania Potalivo, der agerede bogstavvender, men fremover overtager Kanya altså tjansen.
I første omgang bliver der optaget 40 afsnit af den nye omgang "Lykkehjulet", der skal sendes på TV2 Charlie og TV2 Play fra januar.