Den ene sørger for at klippe dig.
Den anden laver din mad.
Men både kokke og frisører kører rigtig dårligt bil. Faktisk så ringe, at de tilhører de faggrupper for henholdsvis mænd og kvinder, som har flest uheld i trafikken.
Det viser i hvert fald en opgørelse, som det britiske forsikringsselskab Diamonds har lavet, skriver svenske Expressen.
Ifølge den kendte svenske Robinson-deltager og frisør, Zübeyde Simsek, er forklaringen på frisørernes dårlige egenskaber i trafikken ganske enkle:
- De spejler sig jo allesammen i bakspejlet, mens de ryger og taler i mobiltelefon, siger Zübeyde Simsek til Expressen.
Og for mændenes vedkommende er det altså kokke, som har flest uheld.
Historien melder intet om, hvor mange kokke, frisører og kunder i det hele taget, undersøgelsen er bygget på.
Se top 3 for engle og djævle i trafikken i højre side.
De kører dårligst
Kvinder:
1. Frisører
2. Butiksassistenter
3. Receptionist
Mænd:
1. Kokke
2. Bygningsarbejdere
3. Lagerarbejdere
De kører bedst
Kvinder:
1. Lærere
2. Revisorer
3. Sekretærer
Mænd:
1. Politibetjente
2. Programmører
3. Ingeniører
Kilde: Diamond Forsikring ifølge Expressen.