Strammer bæltet efter julen, mens pengepungen er blevet mere slap, så har du måske lyst til at udfordre dig selv med et nytårsforsæt.
Ligesom omkring halvdelen af alle danskere.
Og som for rigtig mange andre danskere handler dit nytårsforsæt sikkert om kost eller økonomi.
Analyseinstituttet YouGov har lavet en undersøgelse for Gjensidige Forsikring, der fortæller om vores nytårsforsætter.
Måske kan du genkende nytårsforsættene på årets Top Ti.
Hele 16 procent af os ønsker at spise sundere, mens lige så mange gerne vil forbedre økonomien.
Næsten lige så mange drømmer om at tabe sig og dyrke mere motion.
Du kan se hele listen lige herunder.
De ti mest populære nytårsforsæt
- Spise sundere - 16%
- Forbedre min økonomi - 16%
- Tabe mig - 15%
- Dyrke mere motion - 15%
- Forbedre min mentale sundhed - 12%
- Bruge mere tid med familie/venner - 8%
- Ændre min arbejdssituation - 6%
- Starte med at motionere - 5%
- Ændre i min partner-situation - 4%
- Stoppe med at ryge - 3%
Med til historien hører, at hele 49 procent ikke laver sig et nytårsforsæt, ligesom mange nytårsforsætter løber ud i sandet allerede i løbet af det tidlige forår.
Kan du bruge en hjælpende hånd er der dog gode at hente fra Mette Glad, fagchef i Sundhed hos Gjensidige.
De råd kan du læse lige herunder.
Sådan gør du dine nytårsforsæt til en succes
Start småt og realistisk: Vælg ét eller få mål, der er opnåelige. Store ambitioner kan føre til hurtig opgivelse.
Sæt klare og målbare delmål: Bryd dit nytårsforsæt ned i mindre skridt. F.eks. “gå en tur 3 gange om ugen” i stedet for “bliv mere aktiv”.
Find din “hvorfor”: Spørg dig selv, hvorfor målet er vigtigt. Et stærkt formål giver motivation, når det bliver svært.
Del dine mål med andre: Fortæl familie eller venner om dine nytårsforsæt, det skaber ansvar og støtte.
Fejr små sejre: Anerkend dine fremskridt undervejs. Det giver energi til at fortsætte.