Champions League-debutanterne fra Malaga blev sammen med det tyske storhold Bayern München de to sidste hold, der er klar til kvartfinalerne i Champions League.
Spanien og Tyskland er bedst repræsenteret blandt de otte bedste hold. Der er tre spanske og to tyske hold med i kvartfinalerne.
Desuden er der et fransk, italiensk og tyrkisk hold med videre. Se listen over de otte klubber her:
Bayern München, Tyskland.
Malaga, Spanien.
FC Barcelona, Spanien.
Borussia Dortmund, Tyskland.
Galatasaray, Tyrkiet.
Juventus, Italien.
Paris Saint-Germain, Frankrig.
Real Madrid, Spanien.
De første kampe i kvartfinalerne bliver spillet 2. og 3. april, mens der er returkampe 9. og 10. april. På fredag bliver der trukket lod til kvartfinalerne.
/ritzau/