De tre små piger, som var en del af en sommerlejr med Taylor Swift dansetema i byen Southport i England, var den 6-årige Bebe King, 7-årige Elsie Dot Stancombe samt ni-årige Alice Dasilva Aguiar.
Ifølge Merseyside Police er der stadig seks andre børn i kritisk tilstand samt to voksne, så dødstallet kan nå at stige efter angrebet, hvor en 17 år ung mand er anholdt.
Motivet er stadigt uklart, men hele dagen i går har der været demonstrationer i Southport, hvor højre-ekstremister har stukket ild til politibiler, kastet sten efter politiet samt angrebet en lokal moské. Der blev råbt "No more boats" - ikke flere både, med henvisning til flygtningestrømmene over den Engelske Kanal, hvor migranter i tusindvis søger til England.
Politiet vil endnu ikke udtale sig, om angrebet skal karakteriseres som et terrorangreb eller en syg ung mands ugerning uden politisk motivation. Den 17-årige formodede gerningsmand bor dog til dagligt i Lancashire og er født og opvokset i Cardiff.