I alt 43 personer er foreløbig indkaldt som vidner af Skattesagskommissionen, der skal afdække, hvordan Helle Thorning-Schmidts personlige skatteoplysninger havnede i pressen.
De mest centrale vidner i sagen er:
* Daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) - afviser beskyldninger om, at han blandede sig i Skats behandling af Helle Thorning-Schmidts skattesag.
* Daværende spindoktor for Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt - beskyldes for at lække, eller forsøge at lække, Thornings personlige skattepapirer til pressen.
* Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og journalist Jan Kjærgaard - hævder, at spindoktor Peter Arnfeldt ville lække oplysninger fra Thornings skattesag til avisen.
* Direktør i Skat København, Erling Andersen - hævder, at hans arbejde med Thornings skattesag blev forsøgt påvirket af Skatteministeriets øverste top. Daværende departementschef, Peter Loft, nævnes specifikt.
* Daværende departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft - afviser, at han har forsøgt at få Thorning stemplet som skattefusker.
* Den store joker kan bliver produktionsdirektør i Skatteministeriet, Steffen Normann Hansen - ifølge Erling Andersen var Normann Hansen vidende om, at Troels Lund Poulsen forsøgte at få Skats frikendelse af Thorning omgjort.
* Skattedirektør, Lisbeth Rasmussen - var med til at behandle Thornings sag sammen med Erling Andersen.
* Daværende statsminister, venstres nuværende formand, Lars Løkke Rasmussen (V) - har understreget, at han "har rene hænder" i sagen.
/ritzau/
/ritzau/