Efter coronakrisen er de danske handelsbyer tilbage i fuld aktivitet, og i år har 20 byer deltaget i kåringen af Danmarks Bedste Handelsby, der torsdag fandt sted for 9. gang ved et arrangement i Fredericia.
I alt 20 danske handelsbyer har valgt at deltage i årets kåring, der er et samarbejde mellem Detail forum og COWI, og følgende byer vandt priser i år:
Danmarks Bedste Handelsby - over 20.000 indbyggere
Silkeborg
Danmarks Bedste Handelsby - under 20.000 indbyggere
Nykøbing F
Danmarks Hyggeligste Handelsby
Holstebro
Danmarks Flotteste Handelsby
Svendborg
Danmarks Bedst Markedsførte Handelsby
Vejen
Danmarks Mest Servicemindede Handelsby
Køge
Om Silkeborg lød det i juryens begrundelse:
- Bymidten består af flere attraktive gågader, som på smukkeste vis danner en helhed, som absolut er en omvej værd. Det har mange turister for længst fundet ud af, når de kombinerer et besøg til nogle af byens og områdets turistattraktioner med en tur til bymidtens mange spændende butikker og spisesteder. Bymidten er under stadig udvikling og der er fortsat mange planer, som enten er ved at blive realiseret eller som er under planlægning.
Vinderen blandt byer med under 20.000 indbyggere, Nykøbing F., fik følgende skudsmål:
- På trods af sin forholdsvis beskedne størrelse er byen områdets største handels- og uddannelsesby. Bymidten er hyggeligt indrettet med såvel kunst som forskelligt gadeinventar, der giver mulighed for leg og ophold. Der arrangeres rigtig mange forskelligartede arrangementer i løbet af året, hvilket har medvirket til, at kendskabet til byen som en stærk handelsby er øget i de senere år.
FAKTA:
Deltagende handelsbyer: Fredericia, Haderslev, Helsingør, Herning, Holstebro, Køge, Lemvig, Middelfart, Nykøbing F., Næstved, Præstø, Roskilde, Silkeborg, Skanderborg, Sorø, Stege, Svendborg, Vejen, Vejle og Vordingborg.
I hver handelsby er der gennemført 100 interviews med bymidtens kernekunder, dvs. kunder, der kommer i bymidten mindst én gang om måneden. Herudover har en jury bestående af nøglepersoner fra branchen foretaget en bedømmelse af handelsbyerne bl.a. på baggrund af et detaljeret spørgeskema udfyldt af de enkelte handelsbyer. Her har handelsbyen detaljeret redegjort for, hvad der gør deres bymidte speciel samt hvordan der arbejdes på at gøre den endnu mere attraktiv. Kåringen af Danmarks Bedste Handelsbyer er sket på baggrund af resultaterne af kundeinterviewundersøgelsen samt juryens bedømmelser.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.