Onsdag aften er sidste chance, hvis du skal have købt ind til påskebordet. I hvert fald når det gælder de store supermarkeder som Føtex, Kvickly, Bilka og SuperBrugsen. De holder nemlig alle lukket i helligdagene torsdag og fredag.
De åbner igen - for en kort bemærkning - lørdag, men lukker og låser så igen søndag og mandag.
Men der er ingen grund til at panikke, selv om du måske pludselig opdager, at du mangler sild til snapsen eller chips til øllet. En lang række mindre købmænd holder nemlig åbent hver dag i Påsken – se listen herunder:
Netto
Næsten halvdelen af Nettos 525 butikker holder åbent i helligdagene - helst bestemt 250. Som udgangspunkt fra 8-22. Du finder listen her.
DagligBrugsen
Alle butikkerne har som udgangspunkt åbent i alle påskedagene, men der kan være forskel på de enkelte butikkers åbningstid. Umiddelbart skulle det dog være muligt at handle fra 8-16 – du kan finde din lokale butik her.
Lidl
Holder lukket i helligdagene, men åbent lørdag.
Rema1000
Holder lukket i helligdagene, men åbent lørdag.
Fakta
Alle Faktas butikker holder åbent i Påsken – fra 8-21. Enkelte butikker kan dog have andre åbningstider. Du finder Faktas butikker her.
Coop365
Butikkerne holder også her som udgangspunkt åbent fra 8-212 samtlige dage. Men også her kan enkelte butikker have andre åbningstider. Eller holde helt lukket Find Coop365-butikkerne her.
Spar
Alle butikker er åbne alle dage i Påsken. Men der er stor forskel på åbningstiderne fra butik til butik. Find din lokale Spar her.
Aldi
Langt de fleste butikker holder åbent alle dage fra 8-21. Find Aldis butikker her.
Min Købmand
Også her er alle butikker som udgangspunkt åbne alle dage. Men der er stor forskel på åbningstiderne. Fin din nærmeste Min Købmand her.