De sidste dage op til jul er de store supermarkeder proppet med mennesker, og kassedamerne sendes på overarbejde.
Men når den sidste kunde har forladt butikken lillejuleaften bliver nøglen drejet om i Kvickly, Føtex, Superbrugsen, Meny og Bilka. Og så forbliver de store supermarkeder lukket frem til 27. december.
Men der er ingen grund til at fortvivle, selv om man måske har glemt karrysalaten i julefrokosten. For en lang række mindre butikker holder nemlig åbent alle helligdagene.
Her følger en oversigt over dagligvarebutikkernes generelle åbningstider i juledagene.
REMA 1000
Langt de fleste butikker er lukket i alle helligdagene. Enkelte afdelinger er dog åbne.
Se her, om den din nærmeste Rema holder åbent
NETTO
Ud af 532 Netto-butikker holder mere end 290 åbent hele julen Her er de typiske åbningstider, men enkelte butikker har dog andre åbningstider.
24.12.: 7-15
25.12.: 7-22
26.12.: 7-22
31.12.: 7/8-15
1.1.: 10-22
Se oversigten over de helligdagsåbne butikker her.
DAGLI’ BRUGSEN
Dagli’Brugsens cirka 300 butikker holder åbent i hele julen - altså både juleaftensdag, juledag og 2. juledag.
Find oversigten og åbningstiderne for din lokale Dagli’ Brugsen her.
COOP 365
Langt de fleste af landets cirka 220 Coop 365 holder åbent i juledagene. De enkelte butikkers åbningstid kan variere lidt.
24.12.: 8-15
25.12.: 10-21
26.12.: 8-21
31.12.: 8-16
1.1.: 10-21
Se åbningstiderne her.
IRMA
Irma er ved at blive afviklet, men der findes stadig en del butikker. En del af dem har åbent hen over jule, hvor de typiske åbningstider vil være
24.12.: 8-12
25.12.: 8-22
26.12.: 7-22
31.12.: 8-15
1-1.: 10-22
Butikkerne kan have andre åbningstider. Find oversigten her
LIDL
Langt de fleste LIDL-butikker holder lukket juleaftensdag samt 1. og 2. juledag. Men enkelte er dog åbne:
Se oversigten her.
Spar
Langt de fleste Spar Købmænd holder åbent hen over jul – med meget varierende åbningstider.
Find din lokale købmand her