Mens antallet af streamingtjenester vokser eksplosivt, gør antallet af TV-serier det samme. Men hvilken er den allerbedste?
Det har BBC sat sig for at undersøge. Derfor allierede den britiske TV-station sig med mere end 200 specialister fra 43 forskellige lande for at finde frem til de 100 bedste serier i det 21. århundrede.
Reglerne var simple. Eksperterne måtte kun vælge mellem serier, der har haft premiere efter 1. januar 2000. Og hver ekspert skulle vælge 10 serier og rangere dem fra 1 til 10.
Nu er resultatet klar, og vinderen blev… ”The Wire”. Den amerikanske serie havde premiere i 2002 og kørte i alt fem sæsonener. Nummer to på listen er ”Mad Men”, mens ”Breaking Bad” blev stemt ind på tredjepladsen.
Her er Top10 – du kan finde den fulde liste her.
- The Wire (2002-2008)
- Mad Men (2007-2015)
- Breaking Bad (2008-2013)
- Fleabag (2016-2019)
- Game of Thrones (2011-2019)
- I May Destroy You (2020)
- The Leftovers (2014-2017)
- The Americans (2013-2018)
- The Office (UK) (2001-2003)
- Succession (2018-)