Nonstop regn fra klokken 20 i går aftes og frem til middag i dag.
Sådan så livet ud for indbyggerne flere steder på Sjælland, mens deres naboer på Fyn og Jylland kom noget mere tørskoede fra natten.
Værst gik det ud over de små 2.000 indbyggere i den lille by Sjælsmark ved Hillerød i Nordsjælland, der måtte finde sig i 42 millimeter vand fra himlen, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.
- Det er sjællænderne, der har taget det meste af regnen, siger vagthavende Olaf Mathiassen og tilføjer, at mængden af regn i alt svarer nogenlunde til varslet på mellem 20 og 40 millimeter.
Men det var altså skævt fordelt: I Kastrup og Roskilde Lufthavn kom der 26 millimeter, mens der næsten intet faldt i Jylland.
Og har man ting fra kælderen, man ønsker at tørre, er det bedst at vente et par timer endnu. Regnen fortsætter frem til middag, hvorefter solen får lov at komme på himlen.