En heldig Lotto-spiller vågner formentlig op med et ekstra stort smil denne søndag morgen.
Vedkommende ramte nemlig plet på de syv magiske vindertal ved lørdagens Lotto trækning.
Det udløser en vild adventsgave på svimlende 10 skattefrie millioner kroner.
Den heldige vinder har købt sin kupon hos Pissiffik Butikshuset i Ilulissat i Grønland.
Det bliver dog ikke ved den ene, usandsynligt heldige vinder.
To andre Lotto-spillere havde også heldet med sig, og de kan se frem til at stå op søndag morgen som helt friske millionærer - dog ‘kun’ med en enkelt ekstra million på kontoen.
Vanen tro var der nemlig også to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver uge trækkes lod om to gevinster á 1.000.000 kroner på alle spillede rækker.
- Den ene vinder har spillet med via mobilen og kommer fra Region Hovedstaden.
- Den anden vinder har købt sin kupon hos Spar i Hedensted.