Bortset fra Trésor i midten af lokalet ligner det en helt almindelig operation på et dansk sygehus.

Her er læger i grønne kitler, syleskarpe skinnende knive, blændende hvidt lys og en let trykket stemning.

»Skalpel,« mumler en mand koncentreret bag sin maske, mens han bøjer sig over patienten, som han få øjeblikke senere skal befri for en tumor.

Men vi er ikke på et almindeligt dansk sygehus.

Trésor vejer nemlig 553 kilo. Og hun er en hest.

Solskinshistorien om Trésors tumor og hendes indlæggelse på Det Biovidenskabelige Fakultets Universitetshospital for store husdyr i Taastrup er imidlertid også historien om, at heste, køer, hunde og katte på visse områder har det bedre end mennesker.

Ugelang ventetid

Tal fra Universitetshospitalet, Den Danske Dyrlægeforening og Kræftens Bekæmpelse viser, at dyr har udsigt til langt kortere ventetid på udvalgte kræft- eller svulstbehandlinger end mennesker.

Trésor har således ventet en uge på at komme til. Andre steder i landet venter hunde, katte og marsvin langt kortere tid.

»Der er stort set ingen ventetid på dyrehospitaler. Kommer der en hund med en svulst, går man i gang med det samme,« siger medlem af Dyrlægeforeningens hovedbestyrelse, Jørgen Lindahl.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er den gennemsnitlige ventetid for menneskelige kræftpatienter noget længere. Der går der nemlig tre måneder fra diagnosen er stillet, til kniven kan svinges på et offentligt hospital. Her er alle kræftformer dog regnet med.

Kræset for hesten

Tilbage i Taastrup er Trésor ejer, Lea Nielsen, ikke i tvivl om, hvorfor hun har indlagt sin hest.

»Hun skal opereres. Heste skal man ikke tænke over,« siger Lea Nielsen.

Og der bliver kræset for den syge hest; Trésor har enestald, hun får ernæringsrig kost tre gange om dagen, og personalet står klart i døgndrift, hvis hendes tilstand skulle blive værre.

De dyrlæger, som skærer i Trésor, ved, hvad de gør: Med en kapacitet på 1.200 heste og et par hundrede køer og får hvert år er det suverænt Nordens førende dyrehospital med meget erfarne dyrlæger.

»Jo, vi er godt med. Også i hele Europa ligger vi i den absolutte top,« siger klinikchef på hospitalet, Susanne Nautrup Olsen.

Mennesker venter

Om få timer vil Trésor langsomt vågne op i sin trygge stald, der nænsomt er adskilt fra de 35 andre indlagte heste og køer. De er blevet henvist af dyrlæger på grund af lidelser som sår, kolik, brækkede ben eller svulster. Dyrene ligger på enestuer, hvor gulvet betænksomt er lavet af gummi og sand, og hvor et blødt ovenlys falder ned på dem.

»Det er specialdesignede vinduer. Dyr falder mere til ro, når det er nordlys, der rammer dem,« siger Susanne Nautrup Olsen.

Den bemærkning nikker man til i Kræftens Bekæmpelse. Her finder man det dog ret absurd, at Danmark tilbyder sine dyr bedre forhold end menneskene.

»Vi ved jo, hvor vigtig arkitekturen er. Hvorfor er det dyrene, som først skal have gavn af det?« spørger chef for foreningens rådgivningslinje, Kai Ivan Pedersen.

Slår dyr ihjel

Dyrlægerne tænker kun sjældent over, om de lidt over 100 millioner skattekroner, som er gået til at bygge hospitalet, kunne være brugt på mennesker i stedet.

»Selvfølgelig strejfer det da en, at man for de samme penge, som vi bruger på at redde en hest, kunne redde mennesker. Men jeg synes ikke, det ene udelukker det andet i et velfærdssamfund,« siger Susanne Nautrup Olsen og tilføjer, at man også uddanner næste generations dyrlæger på hospitalet.

Desuden er dyr vigtige for mennesker, fordi de så stærkt vækker følelser og engagement, mener hun.

»Tag bare hestene. De får da mindst besøg en gang om dagen,« siger hun.

Susanne Nautrup Olsen understreger dog, at dyr ikke nødvendigvis har bedre overlevelsesmuligheder end mennesker, hvis de får kræft.

»Hvis det er alvorlige kræftformer som lungekræft eller noget, der er meget fremskredent, så vil man nok vælge at aflive hesten. Det gør man trods alt ikke ved mennesker,« siger Susanne Nautrup Olsen.

En operation på dyrehospitalet koster cirka 30.000 kroner.