Branden brød ud på en færge ud for den græske ferieø Korfu allerede tidligt søndag, men først sent mandag blev de sidste af de over 400 passagerer reddet.
Der er stadig uklart, præcist hvor mange mennesker, der befandt sig ombord på færgen. De seneste officielle meldinger fra Italiens myndigheder lyder på, at 427 personer er blevet reddet, hvoraf 56 af disse var besætningsmedlemmer. Samtidig er det blevet bekræftet, at ti personer er meldt dræbt. Muligvis i et forsøg på at springe overbord for at flygte fra flammerne. De første meldinger lyder på, at branden brød ud på bildækket, hvorfra den udviklede sig.
Redningsarbejdet har taget ekstra lang tid på grund af uvejr og høje bølger, og derfor var det risikabelt for andre skibe at komme tæt på færgen.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup