Saddam Hussein tager imod i flygtningelejren Ein el-Helweh i det sydlige Libanon. Et meterhøjt portræt af ham hænger over indgangen, hvor soldater med kalashnikov-geværer holder flygtninge inde – og lov og orden ude.

»Vi er som ørne – dør på toppen af bjergene. For sådanne personer græder mænd,« står der under billedet af den henrettede diktator, der flankeres af den afdøde palæstinensiske leder Yassir Arafat.

I Ein el-Helweh er Saddam Hussein en helt, fordi han sendte missiler mod Israel og trodsede Vesten. For Ein el-Helweh er et sted, hvor hadet mod USA, Israel og Vesten trives. De 70.000 indbyggere i lejren er alle palæstinensere, der enten selv er flygtet fra Israel eller er børn af flygtninge. Og håbet om at vende tilbage til områderne i Israel er ved at forsvinde efter årtiers mislykkede fredsprocesser.

I stedet er mange unge begyndt at melde sig ind i militante islamistiske grupper, der hylder al-Qaeda og sender hellige krigere til Irak.

Jihad breder sig

Nyhedsavisen bliver ført ind i lejren af en lokal palæstinensisk journalist, Issam al-Halabi. Den libanesiske hær lukker kun udlændinge ind i lejren, hvis de har lokale kontakter indenfor, for Ein el-Helweh er reelt lovløst område. Libanons hær og politi har ingen adgang i lejren, der styres af militser bevæbnet med pistoler, håndgranater og russiske kalashnikov-geværer.

Ved indgangen til lejren holder bevæbnede vagter fra den moderate Fatah-bevægelse øje med, hvem der kommer ind. Nede ad gaden sidder en mand fra den syrisk-opbakkede Folkets Front og skuler med sin kalashnikov. Længere inde kontrollerer islamistiske hellige krigere hele kvarterer.

Journalisten Issam al-Halabi har set rigelig død og ødelæggelse i Ein el-Helweh.

Islamister i kamp

For kun tre måneder siden angreb den al-Qaeda-inspirerede gruppe Jund al-Sham den libanesiske hær uden for lejren. Issam var fanget i midten af skudvekslingen og prøvede at få folk i sikkerhed.

»De her jihad-grupper bliver større og større. Hvis man bliver ved med at holde palæstinenserne i lejrene uden håb og rettigheder, så vil grupperne brede sig mere, frygter jeg. Og det vil ske hurtigt,« siger Issam, mens han fører os ned ad lejrens smalle gyder.

Issam tilhører selv den moderate Fatah-bevægelse, der flere gange har udkæmpet hårde kampe mod lejrens største jihad-gruppe, Osbat al-Ansar. I 2003 blev otte dræbt og 25 såret i kampe, efter Fatah likviderede en Osbat al-Ansar-leder.

Mens vi går gennem lejren, understreger Issam, at flertallet af indbyggerne i lejren er moderate, fredelige mennesker.

»Det er kun fem til 15 procent, der støtter fundamentalisterne,« siger Issam. Andre eksperter, som den franske Bernard Rougier, anslår støtten til nærmere de 50 procent i Ein el-Helweh.

De er til gengæld enige om, hvorfor fundamentalisterne er så populære. Årsagen kan man læse i de vrede ansigter på en gruppe teenagere, der sidder og snakker på en trappe i en af de mange smalle gyder i lejren. Awad, Muhammed og Khaled er alle vokset op i Ein el-Helweh.

»Vi har intet liv«

Arbejdsløsheden i deres lejr er skyhøj. De har ikke ret til at eje jord eller bygninger i Libanon. De kan ikke stemme til valg. Og de fleste libanesere ser skævt til palæstinenserne, som af mange får skylden for landets blodige borgerkrig fra 1975 til 1990.

De unge kan intet godt sige om at bo i Ein el-Helweh.

»Godt? Hvad skulle der være godt ved at bo her? Her er intet liv, intet arbejde, ingen ordentlig uddannelse,« siger 17-årige Awad Yonis.

Krig betaler sig

Awads venner nikker. De drømmer alle sammen om at rejse væk. Til de rige golfstater. Eller USA. De støtter ikke jihad-grupperne i lejren, siger de. Men de forstår godt, hvorfor andre unge kaster sig over den hellige krig.

»Mange gør det bare for pengenes skyld. Grupperne betaler godt, så hvis der ikke er andre muligheder, så ... Men jeg er imod fundamentalisterne. De er ligeglade med folks liv, og de vil ødelægge lejren her,« siger 18-årige Khaled al-Saleh.

Truslen om at få ødelagt alt skal tages helt bogstaveligt. I sidste måned kæmpede den fundamentalistiske gruppe Fatah al-Islam mod Libanons hær i en anden lejr. Næsten 400 krigere og soldater blev dræbt, og lejren lagt i ruiner.

Al-Qaeda på besøg

Det samme kan sagtens ske i Ein el-Helweh. En gruppe som Osbat al-Ansar har 300–500 bevæbnede militsfolk. Højt rangerede udenlandske al-Qaeda-folk er set sammen med gruppen. Ja, en af bevægelsens ledere blev endda nævnt i video-testamentet fra en af 11. september-flykaprerne.

I den lovløse lejr har de hellige krigere et helle, hvor de kan planlægge missioner i Irak og andre steder.

De hellige krigere vil ikke snakke med Nyhedsavisen denne dag. I stedet besøger vi 51-årige Maizen al-Anani, der bor i en lille lejlighed i lejren. To af hans sønner sidder i fængsel. Hans familie har ikke officiel flygtningestatus, selvom hans sønner er født i lejren. Derfor bliver de arresteret, hvis de bevæger sig udenfor.

»I har skabt monsteret«

Maizen al-Anani driver en lille organisation for menneskerettigheder i lejren. Men han er ved at miste håbet.

»Når alle døre lukkes i ansigtet på de her unge, så bliver de desperate. Den eneste dør, der stadig er åben, er radikal islam,« siger Maizen, mens han ryger en billig cigaret.

»Terroristerne hader ikke kun jer. De hader også deres eget liv. Mine børn bad ikke om at blive født uden rettigheder i en flygtningelejr. Verden har svigtet os, og det giver terrorister.«

Hans øjne stirrer hårdt på Nyhedsavisens udsendte, mens han remser palæstinensernes dårlige levevilkår op. Argumenter om, at palæstinenserne også selv har skabt problemer, preller af. Maizen al-Anani hæver stemmen og gestikulerer, så en glød fra hans cigaret lander på det bare gulv. Han løfter sin venstre arm og peger på mig.

»I har skabt dette monster,« siger han vredt.

»I taler om muslimske terrorister, men det er jer, der har svigtet.«