I aften før mindehøjtideligheden bliver Michael Jackson begravet i Hollywood Hills, Californien.
Det sker på Forest Lawn Memorial Park, hvor også stjerner som Marvin Gaye og Bette Davies er stedt til evigt hvile.
Kirkegården er bygget efter et optimistisk princip med kunst og lys, da det var vigtig for grundlæggeren, at den ikke skulle fremstå pessimistisk og mørk.
Umiddelbart efter begravelsen, der foregår i helt privat regi, bliver der afholdt en stor mindehøjtidelighed i Stables Center, byens store indendørs arena. Her vil stjerner som Mariah Carey, Usher og Stevie Wonder ære den afdøde sanger med optrædener. Det skriver CNN.
Arrangørerne har uddelt billetter gratis, sådan at ingen skal profitere på Jackson død - alligevel tilbyder billethajer adgangstegn for over 50.000 kroner på det sorte marked. De fans, der var heldige nok til at vinde en billet i lodtrækningen på internettet, har alle fået udleveret to billetter til begivenheden, og mange har altså valgt at sætte den anden til salg på eBay.
Også flere danskere har været heldige at få billetter. Der er dog løbet ind i problemer om visumreglerne til USA og kan derfor ikke nå frem til aftens event.