Buh-råb, taler der druknede i højlydte mishagsytringer og anholdelser. Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF) blev udsat for lidt af hvert, da de onsdag holdt 1. maj taler rundt i landet.
Nu retter den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen i den forbindelse et skarpt angreb mod Enhedslisten og politisk ordfører Johanne Schmidt Nielsen, som han beskylder for at stå bag en del af protesterne.
- Jeg er ikke i tvivl om, at Enhedslisten har stået bag - og organiseret - en masse af de her protester rundt omkring (på 1. maj, red.), og man har været fuldt ud vidende om, at folk er gået i gang med at organisere det, og at det er hendes (Johannes, red.) egne folk, der har gjort det, siger Henrik Sass Larsen i TV 2 News' politiske magasin, 1240 K.
Spørgsmål: Men du ved jo ikke, hvor meget hun selv har været involveret. Du insinuerer, at ...
- ... Ja, hun er jo partileder for det der foretagende der, så mon ikke det er kommet hende for øre undervejs, at det var på vej, siger Henrik Sass Larsen i programmet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.