Efter fire år er der faldet endelig dom i retssagen mellem tv-værten Andrea Elisabeth Rudolph og Se og Hør.
Tv-værten får 75.000 kr af Se og Hør, og bladet skal også betale sagens omkostninger på 155.260 kr.
Til gengæld er Se og Hørs daværende chefredaktøren Henrik Qvortrup blev frifundet.
Sagen startede tilbage i 2006, hvor Se og Hør i juli måned tog nogle billeder af Andrea Elisabeth Rudolph mens hun med gravid strutmave og bare bryster spankulerede rundt på stranden.
Billederne blev bragt og det fik Andrea Elisabeth Rudolph til at slæbe Se og Hør i retten. Byretten idømte daværende chefredaktør Henrik Qvortrup til at betale 20 dagbøder af 1.000 kr. og til at betale Rudolph en erstatning på 100.000 kr. og til at betale sagens omkostninger på 27.700 kr.
Men ugebladet ankede dommen og i Østre Landsret blev Se og Hør delvist frifundet, men dømt til at betale en godtgørelse på 50.000 kr.
Tv-værten var dog ikke tilfreds og ankede altså dommen til højesteret.