Det er en stor dag i dag for Dronning Margrethe og Prinsgemalen Prins Henrik. I dag er det præcist 40 år siden, en dansk tronfølger sagde et klart og tydeligt ”Ja” til en fransk greve i Holmens Kirke i København.
Siden er det blevet til to børn, to svigerdøtre, hvoraf den
ene forsvandt igen, og fire børnebørn. Tre prinser og en enkelt prinsesse.
Parret er begge kunstnerisk interesserede. Dronningen maler
og Prins Henrik skriver digte. De to interesser kunne de forene i de i Prins
Henriks digtsamling, Cantible, hvor Dronningen lavede collager til
illustration.
Den største krise i det 40 år lange ægteskab kom for fem år
siden, da prinsen i et meget åbenhjertigt interview med B.T. fortalte, at han følte sig
degraderet som nummer tre.
- Jeg vil ikke pludselig efter så mange år i Danmark se mig
degraderet til nummer tre som en slags ligegyldigt vedhæng, sagde prinsen
dengang.
Krisen overvandt de dog, og i dag kan de fejre rubinbryllup.
Parret holder ingen fest, men fejrer dagen med den nærmeste familie.
Se billeder fra parrets liv sammen:
Den 10. juni 1967 kunne Dronning Margrethe lade sig tiljuble med hendes mand, Henri Marie Jean And´re greve de Laborde de Monpezat. Foto: Getty Images
Prins Henrik med parrets førstefødte søn. Kronprins Frederik, der er født i maj 1968. Kun godt 12 måneder senere blev Prins Joachim født. Foto: Getty Images
Regentparret og kronprinsparret er til OL i Athen i 2004. Det var under OL i Sydney fire år tidligere, at Frederik mødte Mary. Foto: Getty Images
14. maj 2004 blev Kronprinsen gift med Mary Donaldson. Foto: Getty Images
Dronningen og prinsen elsker at være på deres vinslot Caix i Cahors i Sydfrankrig. Her tilbringer de hvert år det meste af august. Foto: Getty Images
De to første børnebørn Nikolai og Felix er med til at fejre farmors fødselsdag. Her vinker de fra balkonen på Amalienborg. Foto: Getty Images
Og her er de to yngste børnebørn. Prins Christian og hans lillesøster, der endnu ikke har fået noget navn. Hun bliver døbt den 1. juli. Foto: Getty Images