Det er naturligvis ikke uden risiko at udleje sin stjerne-angriber til et tophold som Manchester United, hvor der ikke bliver sparet på spillerne hverken til kamp eller til træning. Det er Henrik Larssons nuværende klub Helsingborg udemærket klar over.
Derfor kræver klubben, at Manchester United forsikrer den svenske stjerne-angriber for ikke mindre en 12 millioner danske kroner i fald Henrik Larsson skulle blive skadet under sit syv uger lange ophold i England.
»Han er forsikret til en værdi, som vi regner for tilstrækkelig, hvis noget skulle ske,« siger Helsingborg-formand Sten-Inge Fredin til TV2.dk.