Den 40-årige model og bad boy Oliver Bjerrehuus blev for nylig single efter et stormfuldt forhold til Gunnvør Dalsgaard, som han har to børn med.
Men knap var modellen blevet ledig på markedet, før han kastede sin kærlighed på den 21-årige blogger og Liberal Alliance-politiker Nikita Klæstrup, der er kendt for at vise ynderne frem i ret lidt tøj - se billederne af dem sammen her.
Spørger man Olivers mor, debattøren Suzanne Bjerrehuus, er hun glad på sønnens vegne.
Det siger hun i dag til Ekstra Bladet.
- Jeg synes, at Nikita Klæstrup er sød. Jeg har jo interviewet hende på et tidspunkt. Jeg har kun det bedste indtryk af hende. Jeg synes, at hun er yndig. Og hendes krop er gudesmuk, siger Suzanne Bjerrehuus.
Skulle forholdet mellem Oliver Bjerrehuus og frk. Klæstrup gå hen og blive seriøst, vil den unge politiker have masser af ting at tale om med sin nye svigermor.
Suzanne Bjerrehus er nemlig også været politisk engageret - dog sætter hun kryds ved de Konservative, som hun tidligere stillede op til Folketingsvalget for.

Til Reality Awards mandag i denne uge var Klæstrup og Bjerrehuus i nærkontakt - af 3. grad. Foto: Scanpix