Hver femte dansker mener, at de har et talent indenfor skuespil, musik, kunst eller sport, som de ikke har forløst.

Det viser en ny meningsmåling lavet af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk.

Det overrasker ikke kultursociolog Emilia van Hauen, der mener, at det måske er endnu flere end de 20 procent, der går rundt og føler, de gemmer på skjulte talenter. Især blandt de unge.

Troen på, at man kan noget særligt, som ingen dog har set endnu, er typisk for tiden, vurderer hun.

- I dagens meget synlige konkurrencesamfund er normen ikke længere et normalt, godt liv. Der findes nærmest et krav om, at vi alle skal være noget særligt og skille os positivt ud fra mængden. Derfor er det godt at sige til sig selv, at man har et skjult talent, der gør en til et unikum, siger Emilia van Hauen.

NYHEDER

Læs også:

Fra byggesagkyndig til skuespiller: Troede jeg var for grim

Tidligere var det godt nok at være noget for andre. Nu skal man forløse sit højeste potentiale. Det skaber et ekstremt stort pres på det moderne individ. Derfor kan troen på det skjulte talent både være godt og skidt for den enkelte.

- Nogle kan klart hygge sig med at drømme om, at de gemmer på et fantastisk talent, mens andre føler sig som en fiasko, fordi de ikke får udlevet den drøm, siger Emilia van Hauen.

Byggesagkyndig udlever scenedrøm

Men for nogle vokser drømmen også til noget, de må leve ud.

Avisen.dk fortæller i dag om Lado Hadic, en 43-årig byggesagkyndig fra Helsingør Kommune, der i øjeblikket holder orlov for at spille for Det Kongelige Teater.

LÆS OGSÅ: Fra byggesagkyndig til skuespiller: Troede jeg var for grim

Den tidligere tv-journalist Monica Ritterband var også engang en af dem, der gik rundt med et uforløst talent som kunstner og designer.

Men da hun var 42 år, sagde hun jobbet som informationschef på Carlsberg op for at blive kunstner.

- Jeg måtte leve det ud. Så måtte det briste eller bære, siger hun.

Monica Ritterband lagde hårdt ud med 25 udstillinger landet over for at udbrede kendskabet til sin kunst, imens hun stadig tjente penge som foredragsholder og PR-rådgiver.

I dag ernærer hun sig fuldt ud som kunstner, og har blandt andet lavet mosaik-kunst, møbeldesign og designet porcelæn for Royal Copenhagen.

Monica Ritterband opfordrer alle til at planlægge, også når det handler om at udleve drømme.

- Det er væsentligt at være klarhovedet og bruge sin fornuft til at nå derhen, hvor man gerne vil, siger hun.

Alle går efter hovedrollen

De mange uforløste talenter viser sig mange steder i samfundet. Kristine Gregersen er bestyrelsesformand på amatørteatret Musicalteatret i København, der sidst trak 150 mennesker til audition på stykket '1929 - En gangstermusical'.

NYHEDER

Læs også:

Så er det afgjort: De skal kæmpe i X Factor

Stykket var nyt, så ingen vidste, hvad de gik ind til, og skuespillerne fik ikke løn, men skulle derimod betale 1.000 kroner til koreograf og instruktør for at få lov at medvirke.

Alligevel væltede det ind med ansøgere - langt de fleste på udkig efter en ledende hovedrolle med sang.

- Man kan let få det indtryk, at mange af ansøgerne ikke er så vilde med teater-genren i sig selv. Men de vil gerne optræde og ses, og tænker, at det kan de blive som skuespillere, siger Kristine Gregersen.

Det almindelige liv skal tilbage som ideal

Kultursociolog Emilia van Hauen advarer mod at tro, at lykken nødvendigvis ligger i at forsøge at leve drømmen ud. Det kommer helt an på, hvad man sætter som mål.

- Succes handler oftest om at opleve en særlig følelse og meget sjældent om fakta. Mange kan godt opleve at have nået det mål, de ønskede, men alligevel føle en indre tomhed, siger hun.

Ifølge Emilia van Hauen gør hele idéen om et forløsende livsformål det endnu sværere for de 70 procent i rundspørgen, der ikke mener, de har et skjult talent.

- Hvad hvis man ikke har talent, men bare har et godt almindeligt liv? Det er supertragisk, at især så mange unge går rundt med en følelse af fiasko, fordi de ikke kan leve op til et ideal, som kun ganske få mennesker i hele verden faktisk kan. Derfor har vi som samfund brug for at få den gode samfundsborger tilbage som ideal, siger hun.