Et kodet pengeskab på Almegårds Kaserne indeholdt i årtier en forholdsordre fra Forsvarskommandoen om, at Nato-tropper ikke måtte komme til eller bare nær Bornholm.
Det oplyser en hemmelig kilde tæt på dokumentet til Bornholms Tidende.
Den daværende forsvarschef forsøgte sidst i 1980’erne at få ophævet forbuddet, men stødte panden mod en mur i Udenrigsministeriet, der forvaltede forbuddet mod Nato-tropper.
Det forhold er et helt nyt og ændrer offentlighedens hidtidige kendskab til Bornholms særstatus i forhold til Rusland fra 1946.
Almegårds Kaserne, som er beliggende lidt nord for Rønne, var hjemsted for Bornholms Værn indtil værnets opløsning i 2000.
Kasernen blev etableret umiddelbart efter 2. verdenskrig i 1946 af Hærens Bygningstjeneste og bestod af store og lille Almegård samt fire andre mindre bygninger.
Senere blev der etableret et stort antal barakker til indkvartering af soldaterne.
I dag er 3. Opklaringsbataljon (III/GHR) fra Gardehusarregimentet garnisoneret på Almegårds Kaserne.