Fodbold · Thomas Helveg har endnu sin officielle debut for OB til gode. En skade har holdt landsholdsanføreren ude af OB s trup. Men nu træner han atter med for fuld styrke. »Jeg var lidt spændt på kroppens reaktion, men det har været meget positivt, og nu har jeg trænet med høj intensitet uden problemer, så det ser ud til, at det holder. Vi har en kamp i Esbjerg på søndag, og den satser jeg på at være helt skarp til. Derefter har vi to ugers pause, som jeg kan bruge til at få formen helt på plads,« siger Thomas Helveg til TV 2. Han har tidligere afvist, at han kan nå at komme i betragtning til landsholdets kamp mod Spanien 24. marts. ASKR