Den spegede affære med Brøndbys tidligere cheftræner, René Meulensteen, fortsætter.
Da Meulensteen tirsdag afleverede en bredside imod Brøndby, var en af kritikpunkterne af Brøndbys ledelse, at ledelsen ignorerede et forslag fra René Meulensteen om at få den tidligere danske landsholdsanfører til klubben. I den forbindelse sagde René Meulensteen, at han havde haft en god snak med Helveg i december.
Men overfor Ekstra Bladet benægter Thomas Helveg , at han skulle have drøftet en eventuel kontrakt med Rene Meulensteen mens hollænderen stadig var træner i Brøndby. Det skriver Ekstra Bladet.
»Jeg har ikke snakket med René Meulensteen. Aldrig nogensinde. Ikke så vidt jeg husker i hvert fald,« siger en grinende Helveg til Ekstra Bladet.
Ifølge transferreglerne er det ikke tilladt at forhandle med andre klubber, så længe man har mere end et halvt år tilbage af sin kontrakt.