”Jeg hedder Laura, jeg er 19 år gammel, og min far drak sig ihjel 20. december 2013.”
Sådan slutter Laura Marie Månsson sit debatindlæg i Politiken, hvor hun gør op med den danske drukkultur, som også tv-værten Thomas Skov har rejst debat om.
Læs også: Thomas Skov: Jeg er så træt af alkohol
- Hvad nu, hvis det var okay, at man ikke havde lyst til at drikke. Hvis det ikke var mærkeligt, når man tog cola i stedet for rødvin. Hvis man stadig blev inviteret med i byen, selv om man kun bestilte danskvand i baren.
Hendes far kom i behandling for sin afhængighed første gang i 2000, men behandlerne mente han med tiden kunne lære at drikke igen, og det glædede han sig til. For han følte, han blev set skævt til, når han tog en cola i stedet for rødvin.
Men han kunne ikke styre det.
Laura Marie Månsson mener ikke bare det er blandt "de voksne", hun møder den holdningen om, at man er underlig, hvis man ikke drikker. De kedelige ædru hænges også ud på TV og i hendes egen omgangskreds, der udelukker dem, der ikke drikker.
- Jeg tænkte slet ikke over det. Det virkede jo ganske naturligt, at folk, der ikke drak, ikke var sjove.
Læs hele debatindlægget på pol.dk