Forældrene til 28 børn på institutionen Sneglehuset i Ulfborg måtte fredag finde på alternative måder at få passet deres børn på.
Lederen af institutionen besluttede nemlig prompte at holde helt lukket, da han fredag morgen stødte på en rotte i køkkenet.
Det skriver Holstebro Stuer Dagbladet, som har talt med lederen, Kenneth Henriksen.
- Da jeg mødte ind, så jeg en stor rotte i køkkenet. Så det er rettidig omhu, at vi lukker, fortæller lederen.
Han har en teori om, at rotten er sluppet ind i institutionen torsdag i forbindelse med et julearrangement, hvor dørene stod åben.
Nu går den vilde jagt så ind på at få fanget rotten, så børnene igen kan blive passet i den kombinerede vuggestue og børnehave. Det er kommunen, som står for at få fanget rotten og tjekket om der skuile være flere.
- Vi skal have fanget banditten og selvfølgelig være sikre på, at der ikke andre. Og så skal vi have et rengøringshold ud i weekenden, siger Kenneth Henriksen til den lokale avis.