Så blev det også en tidligere statsministers tur til at få corona.
Helle Thorning-Schmidt skriver til sine knap 72.000 følgere på Instagram, at hun er blevet testet positiv for covid-19.
Helle Thorning-Schmidt blev testet positiv, lige før hun skulle medvirke i DR-programmet "Aftenshowet" mandag aften.
Den tidligere socialdemokratiske statsminister skulle have deltaget i programmet med Søren Brostrøm, som også var manden, som sendte hende videre for at få lavet en PCR-test.
- Mig der testes positiv lige før, at jeg skal ind i DRs Aftenshowet. Derfor sagde de, at jeg ikke kunne komme på. Jeg blev testet sammen med Søren Brostrøm, der sendte mig afsted for at få en PCR-test, skriver Helle Thorning-Schmidt på engelsk i opslaget.
På billedet sidder Helle Thorning-Schmidt med en selvtest.
’- Humøret er ikke godt. Jeg havde virkelig set frem til at holde jul i Danmark med hele familien, skriver Helle Thorning-Schmidt og kommer nu nok til at ændre gevaldigt i planerne.
Du kan se opslaget herunder.
Helle Thorning-Schmidt er super aktuel med bogen en "Blondinens betragtninger".