Seks år efter Helle Thorning-Schmidt rykkede til London for at bo, er hun nu for alvor tilbage i hjemlandet. Det fortæller hun på instagram.
Den tidligere statsminister har lige rykket sin adresse tilbage til Danmark - og det var noget, der fik følelserne frem hos den 55-årige tidligere politiker.
Hun begyndte faktisk at græde ved skranken på Borgerservice, afslører hun.
- Gik til Borgerservice i NordVest og fik den hyggeligste snak med den hjælpsomme betjent og da hun stemplede mine papirer, smilede til mig og sagde “velkommen hjem”, græd jeg, skriver Helle Thorning-Schmidt.
Hun var selv overrasket over sin reaktion.
- Jeg vidste ikke, at det ville føles så stort, men jeg har flyttet min faste adresse til Danmark i dag efter 6 år som britisk bosat, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt.
Hun understreger i opslaget, at hun og hendes mand Stephen bestemt stadig er sammen.
- London med Stephen er stadig mit dejlige andet hjem, men det føles dejligt at være hjemme med børnene, min mor, min familie og venner, skriver Helle Thorning-Schmidt.