Det kvindelige hollandske landshold i håndbold fik lørdag en dårlig begyndelse på VM i Tyskland.
EM-sølvvinderne, der har danske Helle Thomsen som cheftræner, tabte 22-24 til Sydkorea i gruppe D.
Sydkoreanerne førte 14-11 ved pausen og kom foran 17-13 i anden halvleg af kampen i Leipzig.
Holland kom dog tilbage og førte 19-17, inden sydkoreanerne igen tiltvang sig overtaget og vandt kampen.
Hollands Lois Abbingh blev kampens topscorer med 11 mål, mens stjernespilleren Estavana Polman slet ikke scorede.
I gruppe A vandt Slovenien overraskende med 24-23 over Frankrigs favoritter i Trier.
Sverige fik en dårlig start i gruppe B, da svenskerne tabte 30-33 til Polen i Bietigheim-Bissingen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.