Så skød Helle Thorning-Schmidt sin politiske sæson i gang efter sommerens skattesag. Havde hun noget at byde på?

Det spørgsmål kan vist klarest besvares med et 'njøh' eller et 'tjah'. Den politiske pose var tom, skattesagen startede med et smil og sluttede anstrengt, det tog væsentligt mere end 12 minutter at forklare genialiteten i sloganet om de 12 minutter og så blev Pia Kjærsgaard udråbt til hovedmodstander.

Pia Kjærsgaard - hvorfor det? Er det ikke statsminister, Helle Thorning-Schmidt vil være?

Jo - og derfor undrer det osse. Det burde være statsminister Lars Løkke Rasmussen, der var hovedmodstanderen. Strategien med at udnævne Pia K. til Helle Thorning-Schmidts hovedmodstander er at vise, at S godt tør tale udlændingepolitik. Og at udstille DF som nogen værre nogen.

Har man ikke prøvet det før?

Det må man sige - og hidtil har der kun været en vinder: DF med Pia K. i spidsen. På den måde er der intet nyt i dansk politik, trods nybrud og skybrud.

Hvad fortæller det om Socialdemokraterne?

At partiet og ikke mindst formanden er mere end mærket af skattesagen. Helle Thorning-Schmidt var nærmest ved at flytte ind i Statsministeriet i foråret, men den flyttebil kan hun godt sætte på stand-by. Forspringet er tabt og det er forfra nu og engang til.

Kan hun det?

Det kan kun tiden vise. Helle Thorning er en fighter af Guds nåde - så man skal på ingen måde afskrive hende. Men det er op ad bakke, hvilket Pia K.-seancen så tydeligt understreger.

Indadtil er der støtte til Helle Thorning - men irritationen, eller rettere,  frustrationen i partiet er stor. Nu gik det lige så godt ...

Hvad med fagbevægelsen - de støtter offenttligt?

Ja og støtten er også alvorligt ment. Men det var altså Socialdemokraterne selv, der selv bad om hjælp. Både til den kronik, tre forbundsformænd skrev i Berlingske Tidende - som er en støtte! - og til støtten fra LO-formand Harald Børsting. Der er tæt kontakt mellem S og de toneangivende fagbosser - undtagen Dennis Kristensen fra FOA - og derfor var det naturligt, at fagbevægelsen rykkede ud efter kritik over sommeren.

Hvorfor var det så svært for Helle Thorning-Schmidt at forklare de 12 minutter, danskerne skal arbejde mere?

Igen fordi hun er mærket af skattesagen. Da de 12 minutter blev lanceret, var det med brask og bram - og i den borgerlige lejr var der flere, der var mere end misundelige. Her var et slogan, der var til at forstå - i dag tager det nærmest timer at forklare, at de 12 minutter er det gennemsnit, alle skal arbejde mere, for at få pengene til at passe.