Mange danskere har taget den tidligere radiovært Helle Helles ligefremme bøger til sig, men hun bliver ikke i denne omgang belønnet med Nordisk Råds LItteraturpris, der regnes for den fineste hæder, en nordisk forfatter kan opnå.
Prisen går nemlig til nordmanden Per Petterson, der nu kan sætte 350.000 kroner ind på kontoen.
Per Petterson er en meget læst forfatter i sit hjemland, og han vinder prisen for romanerne Til Sibirien og Ut å stjæle hester.
"I et poetisk og stillegående sprog formidler Petterson, hvor vanskeligt det er at få sagt det som føles mest nødvendigt at sige til hinanden," skriver priskommiteen i sin begrundelse.
Vores egen Helle Helle er klar med endnu finere roser til Petterson: "Han er Nordens Hemmingway", har hun sagt.
Helle Helle var nomineret til prisen for sin roman Ned til hundene, der handler om en forfatter, der forlader sit liv og tager til provinsen for at komme videre med sit liv.
Også den danske digter Ursula Andkjær Olsen blev forbigået af Nordisk Råd i dysten om Nordens fineste litteraturpris.