Hella Joof med opråb: Lad Inger Støjberg være i fred!

Foto: Sophia Juliane Lydolph / Scanpix

- Hvordan er det kommet så vidt, at vi har ikke blot Inger Støjberg, men flere mennesker i dette land, som er mandsopdækket 24/7 grundet trusler mod deres liv og førlighed?

Sådan lyder det spørgende fra Hella Joof i lørdagens udgave af Berlingske.

Den kendte filminstruktør og forfatter skriver i sin avisklumme, at tonen i debatten er løbet løbsk. På Facebook skrives svinere og trusler, og Hella Joof forklarer i sin klumme, at ansvaret for den nuværende situation skal findes i i flere samfundslag.

- For der er også mange pæne mennesker, som mener, at når det går ud over dem, man er politisk uenig med, så ophæves reglerne. For de har jo selv været ude om det. Men det er et livsfarligt vildspor, skriver Hella Joof.

Hun mener, at forældrene har en del af ansvaret.

- Vores børn gør, hvad vi gør, ikke hvad vi siger. Vi må lære dem, at vi ikke truer nogen uanset hvor uenig, vi er politisk.

Læse hele klummen her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.