Ritzau
Opdateret kl. 18:17
Ingen personer kom til skade, da en helikopter fra forsvaret lidt før klokken 16.30 lørdag tabte en nødluge over København.
Det oplyser Københavns Politi.
Uheldet skete, da den store redningshelikopter af typen EH-101 Merlin var på vej til Rigshospitalet med en patient, oplyser Værnsfælles Forsvarskommando.
Lugen landede i en baggård ved Frederiksborggade i det indre København.
Forsvaret forsøger tidligt lørdag aften at finde ud af, hvad årsagen til uheldet er, og politiet har taget lugen med til nærmere undersøgelse.
Ifølge Ekstra Bladet fløj helikopteren lavt over Israels Plads, da dens nødluge kort efter faldt af. Avisen har talt med et vidne til episoden.
- Der lød et højt brag. Jeg troede, det var en bombe. Jeg kiggede ned i gården, hvor der lå en dør fra en helikopter, siger vidnet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.