Fem redningsarbejdere omkom, da en helikopter tirsdag styrtede ned i forbindelse med en redningsaktion i de franske alper.
Styrtet skete i departementet Savoie i det sydøstlige Frankrig.
Tre af de omkomne kom fra det franske Air Rescue, mens to var en del af CRS Alps, en politistyrke med speciale i redningsarbejde i bjergene.
Piloten overlevede styrtet, men er indlagt med alvorlige kvæstelser og “kæmper for sit liv”.
Den franske præsident Emmanuel Macron skrev på Twitter, at Frankrig vil støtte “familie, venner og kolleger til de disse franske helte”.
Der er nu indledt en undersøgelse af helikopter-styrtet.