Helikopter-Margrethe fløj for en halv million

Dronning Margrethe brugte 459.465 på en helikopter, da hun tog til sin nieces bryllup i Tyskland.
For helikopterturens pris kunne Margrethe have sendt 32 millioner liter vand til det tørkeramte Afrika.
For helikopterturens pris kunne Margrethe have sendt 32 millioner liter vand til det tørkeramte Afrika. Foto: Polfoto, AP, Richard Drew

Bilen eller helikopteren?

Dronning Margrethe er en af de få i Danmark, der har valget, når hun skal på tur. Men hver gang hun vælger helikopteren, koster det kassen.

Da dronningen 18. juni tog til bryllup, hvor hendes niece, Prinsesse Nathalie, blev gift med Alexander Johannsmann i Berleburg i Tyskland, kostede det således 459.465 kroner for en tur med en af forsvarets helikoptere. Det skriver Ekstra Bladet.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Ved at tage en helikopter nåede dronningen til Berleburg på 2,5 time. Var hun kørt i bil, havde det taget syv timer og 20 minutter. Men så havde hun også kunne gøre det for under 2000 kroner i brændstof.

Dermed kunne hun have sparet over 457.465 kroner.

Hvis dronningen havde taget bilen i stedet for helikopteren og havde doneret de overskydende penge til Røde Kors, kunne hun således have forsynet det tørkeramte Afrika med over 32 millioner liter vand ifølge en beregner på organisationens hjemmeside.

Kilde: Ekstra bladet og Røde Kors

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.