Af Knud Brix | knbr@avisen.dk
Selv om man er minister, kan man godt være i farezonen
for at ryge ud af Folketinget.
Det var således en presset videnskabsminister, der ankom
til Venstres valgfest i Øksnehallen i København.
For selv om Venstre i de første exit polls ser ud til at
kunne bevare regeringsmagten, står Helge Sander (V) på vippen og risikerer at
miste sit sæde på Christiansborg.
- Det ser
ikke godt ud for mig. Jeg står desværre på vippen. Ved den første exit poll stod
vi til 44 mandater. Så risikerer vi at miste et kredsmandat i Vestjyske
Storkreds, og det kunne meget vel blive mig. Meget vel, siger Helge
Sander.
Du behøver jo ikke være i Folketinget for at være
minister, men hvad vil det betyde for din karriere, hvis du ryger
ud?
- Det er ikke til at sige, men det er nu det rareste at
være i Folketinget, siger Helge Sander.
Helge Sander blev udnævnt til minister i 2001 og har
tidligere været borgmester i Herning.