De gode nyheder - set med amerikanske øjne - først: Hadet til amerikanere er ikke vokset det sidste år, og USA har fået et lidt bedre image rundt omkring i verden.
Dernæst de dårlige nyheder: USA fører en skadelig politik, den amerikanske økonomi skader andre lande og det er den helt forkerte præsident, der styrer Det Hvide Hus.
Det viser resultaterne fra en global undersøgelse foretaget i 24 lande, skriver CNN.
Et flertal rundt omkring i verden mener, at den amerikanske udenrigspolitik vil blive forbedret, når Bush er færdig som præsident. Flest håber på, at Obama vinder efterårets valg, mens også Hillary Clinton er mere populær i udlandet end John McCain.
Bush ser altså ud til at være upopulær stort set alle vegne, konkluderer direktøren for det firma, der har lavet undersøgelsen.
Generelt var befolkningen i muslimske lande mindre positive end i andre lande.
Undersøgelsen blev foretaget i marts og april.