Sådan en helt almindelig lørdag blev pludselig ret fantastisk for en enkelt dansker, der var alene om at ramme de magiske syv vindertal. Dermd strøg han eller hun afsted med hele førstepræmiepuljen, der havde vokset til svulmende 20 mio. kr.
Så selv om weekenden har stået i uhyggens tegn på grund af Halloween, må Lottotrækningen have udløst voldsom glæde i et hjem i Tårnby, hvor vinderen bor.
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig i weekenden. De vandt hver 1 million kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer, uanset deres vindertal.
Den ene vinder kommer fra Aarhus Kommune og har spillet med via mobilen.
Den anden vinder har købt sin kupon hos Kvickly i Jyllinge.
– Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.