Sammenstyrtningen af en del af bygningen på Provst Dreslers Vej i Frederikshavn har fået boligforeningen Vesterport til at tilbyde genhusning til alle beboere i boligblokken, når renoveringen foregår nær deres lejligheder.
Det oplyser boligforeningens formand Steen Møller Andersen til Ritzaus Bureau.
- Vores beboere oplever naturligt en stor grad af usikkerhed omkring projektet, så har vi besluttet at tilbyde alle - ikke kun dem, der er evakueret - men alle der fremadrettet skal renoveres, at de blive genhuset, mens processen foregår i og omkring deres lejligheder, siger han.
- De bliver genhuset i nærområdet, eller hvor vi nu kan finde en lejlighed til dem i eller omkring Frederikshavn.
På nuværende tidspunkt er tre opgange blevet evakueret og bor midlertidigt på Hotel Jutlandia i Frederikshavn. De evakuerede beboere kan se frem til torsdag at få lov at hente deres mest nødvendige ejendele i deres lejligheder.
- Vi regner med, at beboerne torsdag morgen for første gang får mulighed for hente det mest nødvendige i deres lejligheder, siger Steen Møller Andersen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.