Heidi Herløv drager inden længe på en ret omfattende Danmarks-turné. Hele 21 byer får fornøjelse af hendes visit i løbet foråret.
Den jazzede sangerinde, der kom ind på en flot tredjeplads i forårets tv-succes 'X Factor', høstede fine anmeldelser for sit debutalbum, 'Audio Ballerina', der udkom i efteråret.
De fine anmeldelser og offentlighedens betagelse af den specielle og karismatiske stemme tegner godt for Heidis forestående koncertrække.
Men inden Heidi Herløv drager ud på den landsdækkende turné, så tyvstarter hun med tre eksklusive koncerter her i vinter, de finder sted i Næstved, Assens og København.
Nu nærmer tiden sig hastigt begyndelsen på min 'Audio Ballerina' livetour 2009, og sammen med mit nye orkester tyvstarter jeg touren med tre eksklusive koncerter i november og december 2008," skriver Heidi på sin hjemmeside.