Heidi Klum og Seal: Ja, vi skal skilles
Der er ikke længere sprudlende kærlighed mellem Heidi Klum og Seal. Foto: POLFOTO, (AP Photo/Matt Sayles) / POLFOTO
Det celebre kendis-par bekræfter nu begge, at de går fra hinanden efter næsten syv års ægteskab.

Det er slut.

I en eksklusiv udtalelse til people.com fortæller den 38-årige Project Runway værtinde Heidi Klum og den 48-årige sanger Seal om deres skilsmisse.

"Mens vi har nydt syv meget kærlige, loyale og lykkelige år af vores ægteskab, har vi nu besluttet efter megen selvransagelse at gå hver til sit," fortæller de.

"Vi har haft den dybeste respekt for hinanden gennem hele vores forhold og vil fortsætte med at elske hinanden meget, men vi er vokset fra hinanden. Dette er en fredelig proces og trivslen for vores børn er stadig vores topprioritet, især i denne tid," lyder det.

"Vi takker vores familie, venner og fans for deres venlige ord og støtte. Og for vores børns skyld, værdsætter vi, at folk respekterer vores privatliv," siger parret.

Parret har sammen syvårige Leni, Henry på seks år, Johan på fem år og to-årige Lou.

Kilde: People.com