Under en koncert i New Yorks Radio City Hall bekræftede britiske Seal de rygter, der i en tid har svævet rundt i medierne, skriver BBC News. Klum og Seal skal være forældre igen, og for Klums vedkommende er det fjerde gang.
"Heidi og jeg skal have endnu en baby. Jeg mener, det er Heidi, der skal gøre al arbejdet," kunne den stolte ægtemand afsløre.
Den 35-årige supermodel Heidi Klum, der blandt andet er vært i tv-showet 'Project Runway', var blandt publikum sammen med sine tre børn, da Seal bragte den gode nyhed.
Det lykkelige par blev gift i 2005 og har to små drenge sammen. Derudover har Klum sit første barn den fire-årige Leni fra sit tidligere ægteskab med Formel 1-køreren Flavio Briatore.