Det var et par meget afslørende badeshorts, der fik Heidi Klum til at spærre øjnene op, første gang de faldt på hendes nuværende mand, sangeren Seal.
Supermodellen fortalte for nylig talkshow-værtinden Oprah Winfrey, at hun så Seal første gang i en hotel-lobby i New York, hvor han kom direkte fra træningslokalet.
»Jeg sad bare der og stirrede på ham og tænkte »wow«. Han var iført et par cykelshorts, og jeg kunne se det hele – hele pakken,« fortæller Heidi Klum, der blev gift med Seal i 2004 på en strand i Mexico – et år efter mødet i hotellobbyen.
Og i modsætning til så mange andre celebre par, holder de stadig sammen og er blevet forældre til Henry, 2, og Johan, 11 måneder. Herudover er Heidi mor til datteren Leni på tre år fra et tidligere forhold.
Heidi Klum og Seal indrømmer, at det kan være svært at finde tid til hinanden i en travl hverdag.
»Når det første barn ankommer, kommer det hele til at handle om børn, hvilket er forståeligt, for de er jo små mirakler. Men derefter er man som par nødt til at sætt hinanden først igen. Heidi vil altid være nummer et for mig,« fortæller Seal.